Herlev hospital

Nye vandhaner kan spare Herlev Hospital for hele 37% vand og 63% på energien til varmt vand. Så markante er nye testresultater, der dokumenterer lidt over 1.000 kr. per vandhane. Herlev Hospital har i dag totalt set ca. 4.600 vandhaner - så potentielt er besparelsen 4,6 mio. kr. om året. Plus en bonus i hospitalets samlede grønne regnskab.

Herlev Hospital knækker vand-kurven og kan spare 4,6 mio kr. om året

Herlev Hospital dækker over 250.000 m2 plus de 60.000 nye m2, der er ved at tage form rundt om det eksisterende hospital. I alt er der 4200 ansatte og over 150.000 patienter om året. Så der er run på såvel toiletter som baderum - og derfor også stort potentiale for at nedbringe vand- og energiforbruget.


- Vi vil gerne vise verden, at vi er grønne - og at der er penge at spare. Derfor har der været stor vilje og opbakning til at investere i og foretage en test, så vi kan dokumentere, at der er masser af økonomi og sund fornuft i at skifte vandhaner. Ordene er Michael Olsens. Han er VVS-mes­ter på Herlev Hospital og idemanden bag testen af de nye Mora Armatur-vandhaner.

Test i 2 x 2 måneder

Testen blev foretaget på to toiletter på en travl afdeling i tilknytning til en sengestue med hyppig brug. Først blev der sat målere på vandforsyningen for at kunne måle forbruget på de eksisterende installationer. Efter to måneder blev vandhanerne udskiftet, og målingen fortsatte i yderligere to måneder for at kunne lave en pålidelig gennemsnitsberegning.


- Vand er stadig et overset område, når vi snakker energioptimering. Og det er jo tankevækkende når resultaterne er så markante, men det beviser også, at en vandhane ikke bare er en vandhane. Der er masser af teknik og energibesparende funktioner under den forkromede overflade, siger Claus Jønsson, energirådgiver hos FM Mattsson Mora Group Danmark, der er firmaet bag Mora Armatur, FM Mattsson og Damixa.

"Vi vil gerne vise verden, at vi er grønne - og at der er penge at spare. Nu kan vi dokumentere, at der er masser af økonomi og sund fornuft i at skifte vandhaner.

Michael Olsen, VVS-mester på Herlev Hospital

Gennemtestede resultater

Resultatet på Herlev Hospital var så overraskende, at VVS-mesteren besluttede sig for at måle i yderligere 1 måned for at være sikker på at målingerne holdt vand:

- Jeg var fra starten ikke i tvivl om, at vi ville spare. Alene det at fokusere og begynde at måle giver en positiv effekt. Men det overraskede mig, at besparelsen var så stor - især på det varme vand. Faktisk var resultatet så markant, at jeg besluttede at lade målerne sidde for at kunne følge udviklingen. Og her 6 måneder efter er billedet præcist det samme. Så hvis det stod til mig, skulle der skiftes vandhaner over det hele så hurtigt som muligt, forklarer Michael Olsen, der har haft ansvaret for alle VVS-installationer på Herlev Hospitals 250.000 m2 i 5 år.

Resultaterne blev præsenteret for ledelsen sammen med hospitalets energikonsulent, og der var stor interesse i at følge og udvide projektet - og ikke mindst at inkludere resultaterne i hospitalets samlede grønne regnskab. Netop derfor er de dokumenterede besparelser og faglige testresultater vigtige og slagkraftige beviser.

Finansieringen en udfordring

Den største udfordring er pengene til at få projektet gennemført. Selvom der er dokumenteret tilbagebetalingstider på 1,1 år, så er budgettet der ikke her og nu til at foretage en totaludskiftning på én gang. Så mens der arbejdes på at få puljemidler til at gennemføre udskiftningen som et energirenoveringsprojekt, så udskifter Michael Olsens afdeling på 2 VVS’ere og 6 eksterne fagfolk løbende til nye energirigtige Mora Cera-vandhaner, når gamle alligevel skal erstattes.


- Vi har haft et fantastisk samarbejde, og det har båret frugt. Begge parter har fået vigtig viden ud af testen og dokumentation vi kan dele på kryds og tværs i hospitalsverdenen og inden for bygningsrenovering generelt. Det handler om at synliggøre det, vi laver - og det er i den grad lykkedes, slutter Michael Olsen, der allerede går og pusler med ideer om, hvor i VVS-installationerne, at den fremtidige besparelse skal bruges til at optimere ledningsnettet.